Spring til indhold

Bæredygtige dagtilbud

På tværs af dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune, er der en meget uensartet udnyttelse af kapaciteten. 

Ændringen i bosætningsmønstre betyder, at der er et øget pasningsbehov i nogle områder af kommunen, mens der i andre områder er et mindre behov for kapacitet end tidligere, dvs. der er meget varierende belægningsgrader i de forskellige kommunale daginstitutioner.

For at sikre, at Vordingborg Kommune har dagtilbud de rigtige steder, med den rigtige kapacitet, er der igangsat en analyse af dagtilbudsområdet.

Børne- og Familieudvalget behandlede på mødet den 7. september 2022 en matrikelgennemgang af dagtilbudsområdet. På udvalgsmødet den 30. november 2022 præsenteres udvalget for forslag til tilpasning af dagtilbudskapaciteten, hvorefter sagen går videre til kommunalbestyrelsen den 14. december 2022. Herefter vil der være en høringsperiode fra den 15. december 2022 til den 2. februar 2023.